Spillemyndigheden ROFUS 18+ StopSpillet

Privatlivspolitik

Denne politiks formål at forklare dig, vores kunde, hvordan

Merkur Bets Malta Limited (herefter Merkur Bets)

Level 3, St Julians Business Centre,

Triq Elija Zammit,

STJ 3155 St Julians,

Malta

under varemærket "Merkur Bets" indhenter, behandler og opbevarer persondata.

1. Behandling af persondata

Al persondata bliver indsamlet, behandler og opbevaret i overensstemmelse med lovgivningen, i særdeleshed Databeskyttelsesloven og General Protection Regulation (GDPR). Det er alene autoriseret personale, som har adgang til en begrænset del af data, som er nødvendig for at kunne udføre de pligter, som deres specifikke stilling kræver.

1.1 Registrering

I forbindelse med den personlige registrering og den første oprettelse af en spilkonto angiver kunden følgende personoplysninger i overensstemmelse med gældende lovgivning:

  • Stamoplysninger (fornavn og efternavn, bopæl, fødselsdato, nationalitet osv.)
  • Kontaktoplysninger (gyldig e-mailadresse, gyldigt telefonnummer)
  • Kontoindstillinger (indbetalingsgrænser og evt. bonus osv.)
  • Evt. PIN-kode til Member.card
  • Evt. samtykke til markedsføring

Kundens afgivelse af disse oplysninger er lovpligtig og/eller nødvendig for, at Merkur Bets kan opfylde kontrakten. Uden disse oplysninger kan Merkur Bets ikke opfylde sine lovmæssige forpligtelser / sine kontraktmæssige forpligtelser og kan derfor slet ikke indgå i det kontraktmæssige forhold.

Desuden behandles eller indhentes der ved registreringen og derefter, i nogle tilfælde løbende, oplysninger som følger:

Ved den første registrering og derefter med jævne mellemrum foretages der en lovpligtig kontrol for at fastslå, om kunden er en politisk eksponeret person eller registreret atlet. Dette sker ved at sammenligne de oplysninger, kunden har opgivet, med en relevant database.

Desuden foretages der ved den første registrering og derefter ved hver gang kunden logger ind eller afgiver et væddemål en lovpligtig sammenligning af de oplysninger, kunden har opgivet, med de relevante Blacklists/sanktionslister.

1.2 Fastlæggelse af identitet

Kundens identitet fastslås under eller efter registreringen. Til dette formål kræves følgende:

  • Kundens navn
  • Kundens cpr. nummer

Anvendelse af kundens digitale signatur (eID) også kaldet MitID.

Desuden kan data, efter at kunden er blevet identificeret, efterfølgende behandles eller indhentes – i visse tilfælde løbende – på følgende måde:

  • I forbindelse med registreringen kan der foretages en sammenligning af de oplysninger, som kunden har angivet, med databasen hos en tjenesteudbyder, der er specialiseret i identitetskontrol, eller med en national eller regional database, for at hjælpe Merkur Bets med at verificere kundens identitet, minimumsalder og bopælsadresse samt bankoplysninger.
  • For at opfylde kravene, der fastsat for at bekæmpelse af hvidvask af penge og for at beskyttelse af spillere kan der kræves yderligere dokumentation ved registreringen og med jævne mellemrum derefter. Om nødvendigt kan personoplysninger også verificeres gennem specialiserede tjenesteudbydere. Et sådant bevis kan blandt andet omfatte en kopi af pas eller opholdstilladelser, ejerskabsinformation, kundens erhverv, oprindelsen af de midler, der anvendes til spilaktiviteten, oplysninger om kreditværdighed osv. Identitetsverifikationen er lovpligtig, blandt andet i henhold til spilleloven og hvidvaskloven.

1.3 Indbetalinger og udbetalinger

I forbindelse med registreringsprocessen tildeles hver kunde en spilkonto, hvor hans/hendes indskud og udbetalinger bogføres.

Afhængigt af den valgte betalingsmetode kan det være nødvendigt at angive bankoplysninger for at muliggøre en udbetaling af midler.

I forbindelse med betalingerne kan følgende data indsamles:

  • Transaktionsdata for betalingen (ID, dato og klokkeslæt, IP-adresse osv.)
  • Fakturerings- og betalingsdata (beløb, bekræftelse eller afvisning af betalingen osv.)
  • Bankoplysninger (kontohaverens navn, bankens navn, IBAN, BIC)
  • Specifikke oplysninger vedrørende betalinger (konto-ID, mobiltelefonnummer, bonuskode, kreditkorttype osv.)
  • Overholdelse af bonusbetingelserne
  • Overholdelse af grænser fastsat af kunden selv eller Merkur Bets

Kundens afgivelse af disse oplysninger er nødvendig for opfyldelsen af aftalen og de forpligtelser de forpligtelser lovgivningen pålægger Merkur Bets. Uden disse oplysninger kan Merkur Bets ikke gennemføre en betaling eller udbetale gevinster.

1.4 Spilaktiviteten

Hvis kunden placerer et væddemål eller deltager i et spil i onlinecasinoet, indsamles følgende personoplysninger fra vedkommende:

  • transaktionsoplysninger for væddemålet/spillet (ID, dato og klokkeslæt, IP-adresse osv.)
  • Væddemålsoplysninger (nummer, væddemålets genstand, begivenhed og odds, indsats, gevinster osv.)
  • Spiloplysninger (ID, spil-ID, spiltype osv.)
  • Overholdelse af grænsen
  • Overholdelse af bonusbetingelserne

Indsamlingen af disse oplysninger er nødvendig for at overholde spillelovens og hvidvasklovens forpligtelser og for Merkur Bets" opfyldelse af spilaftalen. Uden disse oplysninger kan Merkur Bets ikke acceptere væddemål eller spil i øvrigt.

Herudover indhentes følgende oplysninger i tilfælde af mistanke om svig:

  • Med henblik på bekæmpelse af svig indhentes der ved indgåelse af spil oplysninger om eventuel eksisterende mistanke om svig fra tjenesteudbydere, der er specialiserede på dette område.

Det er lovpligtigt at indhente disse oplysninger som en foranstaltning til bekæmpelse af svig. Uden disse oplysninger kan Merkur Bets ikke acceptere indgåelsen af spil fra individuelle kunder.

Kunden er forpligtet til at afgive disse oplysninger

1.5. Kundesupport og klagehåndtering

I forbindelse med henvendelser til kundesupporten og klager indsamles følgende personoplysninger:

  • De grundlæggende oplysninger og kontaktoplysninger, der blev indsamlet fra kunden i forbindelse med dennes registrering
  • Indholdet af henvendelsen eller klagen, herunder vedhæftede filer

Levering af disse oplysninger er nødvendig for opfyldelsen af aftalen. Uden disse oplysninger kan Merkur Bets ikke yde brugerspecifik support eller behandle klager.

Følgende oplysninger indsamles desuden fra kunden:

  • Hvis kunden kontaktede kundesupport hotline, kan de pågældende bidrage til forbedring af servicekvaliteten ved frivilligt at acceptere en lydoptagelse. I så fald bliver lydoptagelsen brugt til intern evaluering og forbedring af tjenesten.
  • Samtalen optages og opbevares med henblik på at dokumentere, hvad der er sket og sagt under samtalen, herunder eventuelt indgåede aftaler.

1.6 Beskyttelse af spillere

Når kunden fastsætter grænser, enten som følge af spillelovens krav eller anvender andre grænser tilbudt af Merkur Bets eller udelukkelse, indsamles følgende personoplysninger fra kunden:

  • Transaktionsoplysninger, stamoplysninger og kontaktoplysninger
  • Betalings- og indsatsgrænser samt spilgrænser
  • udelukkelsesoplysninger (stamoplysninger, varighed, begrundelse osv.)

Ved oprettelse af spilkonto og ved alle efterfølgende logins på spilkontoen, konsulteres Spillemyndighedens Register Over frivillig Udelukkede Spillere (ROFUS). Behandlingen af oplysningerne er nødvendig for opfyldelsen af spilaftalen og for overholde kravene i spilleloven.

1.7 Teknisk information

Hvis kunden er aktiv på Merkur Bets" hjemmeside, appen eller ved brug af en væddemålsterminal, kan følgende data indsamles:

  • Brugs- og sessionsdata (ID, dato og klokkeslæt, IP-adresse, browseroplysninger osv.)
  • Tekniske data, der gør det muligt at identificere en anvendt enhed
  • Login-data
  • Geodata afhængigt af brugerindstillinger

Indsamlingen af disse data er nødvendig for at overholde spilleloven, for at beskytte MERKUR BETS" systemer mod angreb og for eventuel efterfølgende strafferetlig forfølgelse af angribere samt for at forebygge svindel. På baggrund af gældende, l regionale begrænsninger for spiltjenester, som følger af Merkur Bets" tilladelse er indsamlingen af disse data også nødvendig for at fastslå, i hvilken region kunden befinder sig på det tidspunkt, hvor kunden logger ind („Geo-IP-begrænsninger").

Merkur Bets har en legitim interesse i behandlingen af disse data, dvs. med henblik på at sikre integriteten, bekæmpe svindel og beskytte sine systemer.

1.8 Marketing

På baggrund af kundens samtykke behandles følgende oplysninger med det formål at sende information om Merkur Bets, nyhedsbreve, tilbud på bestemte tjenester, kuponer og andet reklamemateriale:

  • Kontaktoplysninger (navn, adresse, e-mailadresse, mobilnummer)
  • Oplysninger om nyhedsbrevet eller meddelelserne samt forsendelsesoplysninger

Merkur Bets sender aktuelle tilbud og nyheder om vores produkter og tjenester via forskellige kanaler: via e-mail, SMS, push-besked, post eller telefon.

Disse oplysninger behandles kun med kundens samtykke, som til enhver tid kan tilbagekaldes uden begrundelse, enten via kundekontoen eller ved at kontakte kundeservice.

1.9 Andre formål

Merkur Bets vil underrette kunden, hvis de opgivne personoplysninger skal behandles yderligere til et andet formål end det ovenfor angivne.

2. Modtagere

Mulige modtagere af de ovennævnte oplysninger omfatter:

  • Myndigheder, offentlige organer og domstole som følge af enten lovgivning, pålæg eller påbud.
  • Myndigheder og offentlige institutioner for at konsultere, hvorvidt kunden er registreret i Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere (ROFUS).
  • IT-tjenesteudbydere
  • Skattekonsulenter
  • Databaseudbydere, der foretager identitets- eller kreditværdighedskontrol eller fører registret over politisk eksponerede personer
  • Tjenesteudbydere/organisationer, der er specialiseret i bekæmpelse af svig
  • Banker og betalingsudbydere
  • Udbydere af supporttjenester
  • Udbydere af marketingtjenester

Videregivelsen af oplysningerne til myndigheder, offentlige organer og skatterådgivere er nødvendig af juridiske årsager.

For at beskytte Merkur Bets" legitime interesser er det nødvendigt at videregive transaktionsdata sammen med de nødvendige stamdata til specialiserede tjenesteudbydere med henblik på bekæmpelse af svindel.

Videregivelsen af oplysningerne til (retsforfølgende) myndigheder er nødvendig for at kunne retsforfølge eventuelle angreb mod Merkur Bets.

Overførslen af data til IT-tjenesteudbydere er nødvendig for at kunne håndtere væddemål og spil.

Overførslen af supportdata til IT- og supportudbydere er nødvendig for at kunne administrere supporten og behandle kundehenvendelser og klager.

Merkur Bets indgår passende aftaler med alle eksterne tjenesteudbydere samt, i tilfælde af fælles databehandling, med de eksterne databehandlere/dataansvarlige.

I denne sammenhæng kan visse oplysninger også videregives til forskellige modtagere i et tredjeland (uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde). Databeskyttelsesniveauet i tredjelande svarer muligvis ikke til det i medlemsstaterne i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Merkur Bets overfører dog kun personoplysninger om kunder til lande, som EU-Kommissionen har vurderet, har et tilstrækkeligt databeskyttelsesniveau, eller som iværksætter foranstaltninger for at sikre, at alle modtagere har et tilstrækkeligt databeskyttelsesniveau. Til dette formål indgår Merkur Bets blandt andet standardkontraktbestemmelser (SCC). Disse kan rekvireres via kontakt-e-mailadressen.

3. Opbevaringsperiode

Opbevaringsperioden for de behandlede data afhænger af formålet med behandlingen og de opbevaringsforpligtelser, som forskellig lovgivning pålægger Merkur Bets.

Generelt opbevares de ovennævnte data, så længe forretningsforholdet består, og det er nødvendigt for at opfylde de opbevaringskrav som lovgivningen pålægger. Opbevaringskravene kan også gælde, selvom kundekontoen er blevet lukket, eller kundeforholdet er blevet afsluttet.

Kunden skal forvente, at der som minimum opbevares persondata i 5 år efter den sidste transaktion er gennemført eller markedsføringsmateriale er fremsendt og/eller accepteret, som følge af spillelovgivningens opbevaringskrav.

Kunden skal være opmærksom på at kundens normale rettighed, som angivet "retten til at blive glemt", påvirkes af fx spillelovgivningens opbevaringskrav, hvorfor en anmodning ikke kan efterkommes, hvis den er fremsat før fristerne i lovgivningen udløber.

4. Cookies

Merkur Bets anvender også cookies og andre teknologier for at kunne udforme sin hjemmeside og sine apps på en mere personlig, overskuelig og sikker måde, med henblik på at forbedre hjemmesiden og appsene, muliggøre brugen af bestemte funktioner eller gennemføre visse statistiske analyser.

Cookies er små filer, der gemmes på brugerens enhed og knyttes til den browser, som brugeren anvender, eller den pågældende app, og som gør det muligt at overføre visse oplysninger til den part, der har installeret cookien. Cookies kan indeholde visse (personlige) oplysninger (f.eks. IP-adresse, indstillingerne for dit operativsystem/din enhed, den hjemmeside, hvorfra filen er blevet åbnet, filens navn eller dato og klokkeslæt for adgangen).

Besøgende kan forhindre installation af cookies i indstillingerne for den browser, de bruger. Afhængigt af browseren er det muligt at kræve, at der indhentes samtykke, før cookies installeres. Du kan finde vejledning i at blokere eller slette cookies på www.aboutcookies.org.

Hvis cookies ikke accepteres eller slettes, kan dette i enkelte tilfælde medføre funktionsbegrænsninger på hjemmesiden/appen.

"First-party" cookies installeres og gemmes direkte fra vores hjemmeside (eller domæne) eller via JavaScript, der indlæses på hjemmesiden. Med disse cookies kan vi indsamle analysedata, gemme sprogindstillinger og udføre andre nyttige funktioner, der sikrer en god brugeroplevelse. Disse cookies understøttes af alle browsere og kan blokeres eller slettes af brugeren.

Tredjepartscookies og eksternt indhold: På vores hjemmeside og i vores apps samt i vores nyhedsbrev bruger vi også cookies og aktivt JavaScript-indhold fra eksterne udbydere. En tredjepartscookie kan installeres og oprettes af en server hos en tredjepartsudbyder. De bruges normalt til onlineannonceringsformål og installeres via et script eller et tag på en hjemmeside. Når du besøger hjemmesiden, kan disse eksterne udbydere også modtage personoplysninger vedrørende dit besøg på vores hjemmeside. I denne sammenhæng er behandling af disse oplysninger uden for EU mulig.

Cookies fra tredjepartsudbydere understøttes af alle browsere, men mange blokerer som standard oprettelsen af cookies fra tredjepartsudbydere. Brugere tager også sagen i egen hånd og sletter selv cookies fra tredjepartsudbydere. Bemærk desuden, at Merkur Bets ikke kan påtage sig noget ansvar for eksternt indhold, og at de pågældende tredjeparters cookiepolitik gælder for indstillingerne af disse cookies.

Du kan finde mere detaljerede oplysninger og nærmere oplysninger om de typer cookies, som vi eventuelt anvender i forbindelse med vores hjemmesider, applikationer eller nyhedsbreve, under cookieindstillinger.

5. Profilering

Merkur Bets foretager kundeprofilering, dvs. automatiseret behandling af personoplysninger med det formål at vurdere, analysere eller forudsige specifikke personlige aspekter (f.eks. aspekter af spiladfærd) hos kunderne.

Den logik, der ligger til grund herfor, understøtter Merkur Bets i opfyldelsen af de lovmæssige forpligtelser med hensyn til at genkende afvigelser i transaktionsadfærd samt opfyldelsen af forpligtelserne vedrørende forebyggelse af ludomani („ansvarligt spil") og dermed etableringen af et passende risikostyringssystem.

Et andet formål med profileringen er at forebygge hvidvask af penge og finansiering af terrorisme samt at opdage mistænkelige transaktioner i denne sammenhæng. Risikostyringssystemet klassificerer risici ved hjælp af et pointsystem, der er knyttet til specifikke risikofaktorer.

Systemerne foretager ikke afgørelser.

6. Rettigheder

Kunder, hvis data bliver behandlet som følge af kundeforholdet med Merkur Bets har en række grundlæggende rettigheder. Kunden skal dog være opmærksom på, at en række af disse rettigheder er begrænset på forskellig vis på grund af fx spilleloven og hvidvaskloven:

Kunden har som udgangspunkt ret til at kræve:

  • Indsigt
  • databerigtigelse,
  • sletning,
  • begrænsning,
  • gøre indsigelse
  • dataportabilitet.

Fx er retten til indsigt og sletning begrænset af lovgivningen.

Indsigt

En kunde har som udgangspunkt ret til indsigt i den data der indsamles og behandles i forbindelse med et kundeforhold. Der skal dog gøres opmærksom på at udbud af spil er omfattet af lovgivning, som i nogen tilfælde er underlagt tavshedspligt, hvorfor indsigtsretten kan være begrænset i konkrete tilfælde.

Sletning

Populært kaldet "retten til at blive glemt". Det bemærkes, at fx spille- og hvidvasklovgivningen indeholder krav (udover indhentningen) om opbevaring af data i en nærmere defineret årrække, som medfører at visse data ikke kan slettes, selv ved anmodning herom.

Generelt er opbevaringspligten 5 år.

Herudover kan Merkur Bets have legitime interesser i at opbevare specifikke data.

Begrænsning

Det er et almindeligt princip inden for GPDR at indhentningen af personlige data skal begrænses til det nødvendige. Lovgivningen i Danmark kræver dog at ret specifikke typer af data skal indhentes i forbindelse med spil.

7. Ændringer af vores privatlivspolitik

Vores privatlivspolitik kan fra tid til anden ændres, hvis det er nødvendigt, især på baggrund af gældende retspraksis eller som følge af indførelsen af nye love eller en ændring eller udvidelse af vores tjeneste.

Vi underretter kunden om eventuelle ændringer ved at gøre den ændrede privatlivspolitik tilgængelig på vores hjemmeside. Det anbefales derfor, at kunden regelmæssigt læser denne privatlivspolitik.

8. Kontaktoplysninger

Merkur Bets Malta Limited

Adresse: Level 3, St Julians Business Centre, Triq Elija Zammit, STJ 3155 St Julians, Malta

E-mail: privacy@merkurbets.dk

9. Klage

Kunder kan klage over Merkur Bets" databehandling til:

Datatilsynet

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

Tlf. 33 19 32 00
https://www.datatilsynet.dk/borger/klage/saadan-klager-du